Så går det løs.

 

Mandag d. 4/1-21 og jeg syntes det for alvor rammer nu. Idag er jeg for første gang taget herover tidligt i morges og bliver til i morgen, hvor jeg skal starte kl 8.00. Det er som om dette er start dagen på forløbet og de dage inden nytår bare var prøvedage. Her er min behandlingsplan for de første fire uger. Derefter skal jeg indlægges og have indvendig stråling så det kommer vi til senere😏

Dagen startede med en tur i blodprøvetagningen. Der var mere end run på og at holde afstand og overholde regler om antal personer i rum var en by i Rusland. Igen undre det mig at de ældre som vi skal passe så meget på, ikke selv respekterer det og så endda i en afdeling for kræft og dialyse...🤦🏼‍♀️

Nå men efter blod var givet så blevet det lige til en lille tur rundt på gåben inden jeg fik lidt frokost. Her i eftermiddag fik jeg et “skud” stråler igen og så ellers tilbage på stuen. Nu kan jeg mærke behandlingen igen og glæder mig ikke til både kemo og stråler imorgen. 

Jeg er ramt ind i et lav punkt. Det er mega svært at overskue at skal til Odense hverdag og samtidig modtage en behandling som dræner en så meget. Jeg var egentlig ovenpå da jeg kom og sidder nu med ubehag i hele kroppen. Det er sgu ikke for sjov det de gør ved min krop og jeg syntes der er lang tid til midt i februar! Hvor jeg forhåbentlig er færdig med daglig behandling. Jeg oplever at komme frisk om morgenen og gå hjem om eftermiddagen med følelsen af syg i hele kroppen og ondt i ørerne og hovedet. 

Samtidig skal man også forholde sig til lorte Corona som gør alting lidt mere besværligt. Mundbind og visir hele tiden. Jeg er en skovl til at huske det på sengeafsnittet for må gerne være i min seng uden men da der er toilet på gangen skal det på hver eneste gang man skal ud. 

Dog må jeg sige at Skipper nok er den der har trukket det korteste strå, for han skal arbejde hjemme og hjemmeundervise Franja. Gustav går i et specialtilbud og vi er taknemmelige for at han kan komme afsted hver dag. Franja er dog heldig at noget af ugen foregår hos mormor og morfar med hygge og leg❤️

Lige nu er der kun brok i mit hoved og en følelse af uretfærdighed over at dette lort skal ramme nogen overhoved! Jeg har det ikke en gang så slemt (endnu, hvem ved) eller så langt et forløb men det er langt nok. Jeg skal jo nok komme igennem det og jeg tager det en dag af gangen, men indimellem bliver man ramt af selvynk. Måske især når man sidder i Odense og kukkelure og ikke er helt på toppen! Men hvad der var dejlig mad til aften😋 med brødrene Price til😃

Nå men imorgen er der atter en dag..