Er det adfærdsproblemer?

Jeg står med et stort dilemma. Hvor langt skal man gå med når voksne omkring ens barn siger ord som samarbejdsskema, ressourcepædagog og adfærdsproblemer, når man grundlæggende mener de er lidt ude i hampen?
Jeg må hellere uddybe.

Jeg har en dreng som har bidt en del, typisk når han blev meget frustreret og manglede ord og når han blev fyldt af stor glæde og kærlighed og manglede ord.  I vuggestuen har han lidt fået mærket som bideren. Med alderen og sprogudviklingen er det blevet mere og mere sjældent.

I december udtrykte vuggestuen en bekymring, for de følte ikke nogle af de værktøjer de havde at arbejde med virkede.

Vi havde i den periode mange problemer med arbejdsløshed og vores bosituation var meget usikker. Så der var ikke noget overskud på hjemmefronten og Gustav var meget mærket af det.

Vi holdte i december et møde med vuggestuen hvor det var leder to pædagoger og Skipper og mig. Her fortalte de hvordan de oplede Gustav på stuen og vi fortalte hvordan vi oplevede ham derhjemme. Jeg gjorde også opmærksom på at vi havde været igennem en hård periode, som nu var ved at vende sig.

Alligevel blev vi enige om at holde et uforpligtende møde med en psykolog som var tilknyttet institutionen. Med til det møde var så også en ressource pædagog fra kommunen og de som var med ved første møde.

Da vi gik fra mødet var vi blevet enige om at for at hjælpe Gustav i institutionen skulle ressource pædagogen komme forbi et par gange og hjælpe dem med at få nogle gode værktøjer givet videre til Gustav. Han skulle stimuleres i ikke at bruge bid som konfliktløsning. Og der blev lavet et samarbejdsskema.

Vi har så i perioden kørt logbog mellem hjem og vugger for at se om der var en tydelig grund til de dårlige dage der kom. Det er der! Gustav er meget påvirket når vi ændre struktur derhjemme i forbindelse med teater og travlhed. Så får hen de svære dage.

Ellers har der været tydelige tegn på, at efter både Skipper og jeg har fået arbejde og vi endelig fik papirer på lejligheden, har Gustav haft ro i sindet og har sjældent haft dårlige dage. 

Nu har ressource pædagogen så været i institutionen en del gange og haft et enkelt besøg herhjemme hvor jeg efterfølgende bare er stået helt af på det her og her kommer dilemmaet så ind! For hvor langt skal man går med på det her.

For jeg tror ikke på det her mere jeg føler at de putter problemer på Gustavs konto som er opblæste og slet ikke rimelige. Jeg føler virkelig at de kastede alt muligt i gang uden at lytte til hvad vi sagde. Vi sagde jo at vi havde været voldsomt presset og derfor var Gustav ked og sur, Meget klassisk reaktion for et barn, når mor og far er kede sure og presset. men nej han havde adfærdsproblematikker.

Nu er vi i en situation hvor jeg føler at mit barn ikke kan få lov til at have en dårlig dag eller en konflikt uden at han får et stempel. Og hvad er det for noget pladder, for han er jo et barn som alle andre der også har konflikter og dårlige dage.

Næh en lille trold sidder i min mave og bliver ved med at råbe: Han keder sig! Gustav er en kvik dreng og hvis han keder sig så bliver han lige vel kreativ. Det sker også herhjemme. Så måske man skulle kigge lidt ind ad i institutionen og overveje om det er et udtryk for at de har en dreng der keeeeeder sig og derfor søger opmærksomhed og gang i gaden?,

Jeg er død frustreret og ved at være godt træt af det hele... og det får mig i den grad til at overveje om Gustav skal rykke ind i børnehaven i samme institution eller om han skal prøve noget nyt. Men man vil jo heller ikke bare rive op i alt og da slet ikke have mærket i panden som hysterisk mor der bare flytter sit barn ved den mindste modgang.

Virkelig mange tanker flyder rundt om det her og jeg syntes det er begyndt at fylde for meget også herhjemme og jeg begynder at observere på mit barn i stedet for at være sammen med ham og glædes over den skønne, kærlig, dejlige, søde og fantastiske dreng jeg har!