Må man godt være træt når...
Nu er der gået et år siden jeg stoppede i mit forrige job efter et barselsvikariat var færdigt. Ved påske sidste år sagde jeg farvel til de søde unger og var fuld af forhåbning og fortrøstning og jeg skulle nok hurtigt få et job. Men tiden gik g gik og der gik lidt mere og der var ikke noget job til mig.
Da vi nåede hen på sommeren blev Skipper så fyret. Men det skulle vi hurtigt få fixet, prøvede jeg at narre mig selv. Tingene begyndte langsomt at skride.
I efteråret blev det for alvor stramt og kaotisk i vores lille hjem. I månedsvis havde vi prøvet at få en afklaring på vores lejlighed om vi kunne blive boende (det var før en tjenestebolig), men det blev trukket i langdrag. Så vi gik rundt og vidste ikke om vi var købt eller solgt. Skipper fik heller ikke job lige med et snuptag og da vi nået december var pengene små og vi vidste reelt ikke om vi havde et sted at bo. Vi søgte lejligheder andre stedet men ville naturligvis helst blive boende.
To dage før 1. december kom der endelig afklaring på lejligheden, betal 16000 i indskud eller flyt inden 1. december. Jeg var egentlig ret cool i den tid men av det gjorde ondt og var svært! kommunen godkendte heldigvis en enkeltydelse til os for vi havde da ikke lige 16000 liggende og rode det var jo stramt nok i forvejen. Jul var det så som så med, men hyggeligt.
I december nåede der lige at snige sig lidt mere med, se blandt andet her om min tante og veninde, og min farfar blev også indlagt og de var laaaang tid om at finde ud af hvad det var. Han har nu fået konstateret kræft i spiserøret.
Og så var der jo lige alt det der med Gustav som vi stadig roder med. Nåhhh ja og så er det jo ikke lutter lagkage at være gift og slet ikke forstå hinanden, fordi vi begge havde det rigtig svært i efteråret. Og vi havde da på ingen måde plads til hinanden. Vi kæmpede hver vores kamp inden i os selv og så skulle vi sgu også kæmpe mod verden. Pyh!
Heldigvis kan jeg se og føle at overskuddet til hinanden bliver større. Det er dejligt at vide at der er en der griber når man falder og det gør han. Vi er ikke alene og vi skal huske at bruge lidt krudt på hinanden. Skipper er ikke dårlig han har nemlig inviteret mig ud imorgen og arrangeret børnepasning og det hele, glæder mig rigtig meget!
Nu er der ved at være ro på nogle ting og så BANG!!!!!! prøv lige og spørg om jeg kan mærke mig selv nu!!! Jeg har brug for hjælp til at få styr på tingene og tankerne der pisker rundt i mit hoved og det får jeg! Ja nu skal jeg jo lige vælge en psykolog og det er dælme svært. Men min læge var bare rigtig cool og sagde at det skulle jeg have.
Jeg er ikke depressiv, men belastet af for mange ting, som jeg bare har puttet væk i kasser for så var det nemmest at handle på overfladen og skynde sig videre til det næste! Ja og så ramt af en rigtig god gang dårlig samvittighed over ikke at gå på arbejdet og at det hele bare er noget pjat, som jeg må se at få overstået. Men tror måske ikke helt det er sådan jeg kan klare det denne gang, jeg kan i hvert fald ikke overbevise mig selv denne gang.
Nu er kasserne som tidligere nævnt væltet og en masse jeg havde overset har overrumplet mig. Men jeg er i gang med at få ryddet op, blandt andet ved at skrive en masse ord som kommer ud her.
Da vi nåede hen på sommeren blev Skipper så fyret. Men det skulle vi hurtigt få fixet, prøvede jeg at narre mig selv. Tingene begyndte langsomt at skride.
I efteråret blev det for alvor stramt og kaotisk i vores lille hjem. I månedsvis havde vi prøvet at få en afklaring på vores lejlighed om vi kunne blive boende (det var før en tjenestebolig), men det blev trukket i langdrag. Så vi gik rundt og vidste ikke om vi var købt eller solgt. Skipper fik heller ikke job lige med et snuptag og da vi nået december var pengene små og vi vidste reelt ikke om vi havde et sted at bo. Vi søgte lejligheder andre stedet men ville naturligvis helst blive boende.
To dage før 1. december kom der endelig afklaring på lejligheden, betal 16000 i indskud eller flyt inden 1. december. Jeg var egentlig ret cool i den tid men av det gjorde ondt og var svært! kommunen godkendte heldigvis en enkeltydelse til os for vi havde da ikke lige 16000 liggende og rode det var jo stramt nok i forvejen. Jul var det så som så med, men hyggeligt.
I december nåede der lige at snige sig lidt mere med, se blandt andet her om min tante og veninde, og min farfar blev også indlagt og de var laaaang tid om at finde ud af hvad det var. Han har nu fået konstateret kræft i spiserøret.
Og så var der jo lige alt det der med Gustav som vi stadig roder med. Nåhhh ja og så er det jo ikke lutter lagkage at være gift og slet ikke forstå hinanden, fordi vi begge havde det rigtig svært i efteråret. Og vi havde da på ingen måde plads til hinanden. Vi kæmpede hver vores kamp inden i os selv og så skulle vi sgu også kæmpe mod verden. Pyh!
Heldigvis kan jeg se og føle at overskuddet til hinanden bliver større. Det er dejligt at vide at der er en der griber når man falder og det gør han. Vi er ikke alene og vi skal huske at bruge lidt krudt på hinanden. Skipper er ikke dårlig han har nemlig inviteret mig ud imorgen og arrangeret børnepasning og det hele, glæder mig rigtig meget!
Nu er der ved at være ro på nogle ting og så BANG!!!!!! prøv lige og spørg om jeg kan mærke mig selv nu!!! Jeg har brug for hjælp til at få styr på tingene og tankerne der pisker rundt i mit hoved og det får jeg! Ja nu skal jeg jo lige vælge en psykolog og det er dælme svært. Men min læge var bare rigtig cool og sagde at det skulle jeg have.
Jeg er ikke depressiv, men belastet af for mange ting, som jeg bare har puttet væk i kasser for så var det nemmest at handle på overfladen og skynde sig videre til det næste! Ja og så ramt af en rigtig god gang dårlig samvittighed over ikke at gå på arbejdet og at det hele bare er noget pjat, som jeg må se at få overstået. Men tror måske ikke helt det er sådan jeg kan klare det denne gang, jeg kan i hvert fald ikke overbevise mig selv denne gang.
Nu er kasserne som tidligere nævnt væltet og en masse jeg havde overset har overrumplet mig. Men jeg er i gang med at få ryddet op, blandt andet ved at skrive en masse ord som kommer ud her.
Thank yor for sharing Pingu.. always know that you have a home here. If you need us, you know where to find us.. *hugs and kisses
SvarSlet