Fifty shades of cancer.

 Den forgangende uge har været en rutsjetur i følelsernes forlystelsespark.

Mandag var en træt dag som blev til en dag hvor jeg var vemodig og overvældet af det hele. Jeg sover jo i Odense fra mandag til tirsdag og mandag følte jeg mig pludselig så gennemsyrende ensom så jeg græd mig selv i søvn. Jeg ved der er masser af mennesker jeg kunne ringe eller skrive til som er dejlige og er der for en men jeg kunne ikke. Den rejse det her er både psykisk og fysisk er så svær nogle gange at sætte ord på. Til tider ved jeg ikke en gang selv hvad der foregår. Min krop og min psyke kæmper på mit hold men nogle gange også på det andet hold. Corona udfordre ensomheden som for så mange andre! At man ikke en gang imellem kan lægge kræften på hylden og så gå på café og grine men venner, eller tilbringe en aften men teaterfamilien fyldt med tosserier. Bare for at få det hele lidt på afstand. 

Det blev en lidt træls nat hvor jeg vågnede en del gange og tirsdag er bare en hård dag. Dog fik de lagt drop forholdsvis tidligt så jeg ikke blev forsinket i kemoen. Men det er bare en lang dag og kroppen syntes det er monster hårdt. Det at der bliver sprøjtet en liter gift ind i kroppen og så der efterfølgende bliver strålet igennem underlivet begynder at trække tænder ud.

Jeg er heldig at min mor er hjemme hos os tirsdag når jeg kommer hjem fra Odense. Hun sørger for mad og hygge med børnene og os andre😉 men i tirsdags var jeg godt nok skidt! Jeg gik i seng kl 20 frysende uden feber og med udslæt på armene der hævede op og begyndte at klø. Søde Skipper måtte ud og hente antihistamin til mig🥰

Næste morgen var det bedre men stadig udslæt🤦🏼‍♀️ Tak kemo!!!

Så da sygeplejersken kom og spurgt hvordan det gik...😳 jo tak...

Jeg har

Ubehag i hele kroppen, udslæt, hedeture, lidt kvalme(er godt dækket ind medicinsk), hovedpine, diarre, ondt i ørene, svamp i lysken, jeg hober væske i kroppen, jeg kan stå og sove og så er jeg i overgangsalderen meget pludseligt!!!! 

Den søde sygeplejerske smilede omsorgsfuldt og sagde ja der er ikke noget af det der er unormalt og alarmerende men jeg har desværre ikke lige det vidundermiddel der kan fjerne det😔😏

Så snakkede vi lidt om hvad min krop går i gennem. Og selv om jeg er forberedt via lægesamtaler, sygeplejerskesamtaler og læsning af diverse udleveret materialer så må jeg nok indrømme at det stadig kan slå mig ud så påvirket man bliver.

Det var skønt med optursdage med kampgejst, men hvor meget mon man er påvirket at piller og andet. Selv om det er dejligt med overskud og glad følte jeg næsten indeni at det var helt manisk eller sådan lidt en kunstig skabt glæde. Jeg nød den og sugede den ind, men sært at føle man stadig stod lidt ved siden af sig selv og ikke var helt groundet i det...

Onsdag, torsdag og fredag var gode dage men fra fredag aften er det gået stille og roligt ned af bakke og her lørdag aften kan jeg ikke helt vælge hvad jeg er mest træt af... kvalme, diarre eller halsbrand😏 

Så en uge med mange følelser, tanker og bekymringer. Med mange sider af begrebet kræft. 

Men denne uge var også den uge hvor jeg rundede halvvejs mærket😍🎉🇩🇰🎂🦄