Hvad skal jeg tale om.

Sidder i venteværelset hos psykologen. Det er en sjov ting venteværelser.

Idag er her en anden end mig, vi er to.. der er en helt bestemt dynamik i sådanne venteværelser..man er meget opmærksom på de andre, men man taler ikke sammen, eller på anden måde henvender sig fx nonverbalt.

Det er endnu vildere hos lægen eller fx på kommunen, for der kan være mange. Man skal virkelig være opmærksom og klar for her kan folk finde på at rette henvendelse. Og vil man det? Vil man have at nogen bryder den usynlighedsboble vi sidder i der gør at det er mere end rimeligt at stirre uhæmmet og lytte med på andres samtaler? Pyh sikke et sidespor.

Nå men hvad skal vi mon tale om idag. Kan man være uforberedt til psykologsamtale? 

Jeg ved at vi skal tale om hvad der rør sig, men der er jo bare så mange ting. Frygten for tage på arbejdet og møde andre mennesker. Følelsen af at være den dårligste, overskudsmanglende mor. Frygten for at blive arbejsløs og mangle penge igen. Følelsen af at være en rigtig dårlig kone for min mand, jeg snerre konstant og har følelserne på som overtøj en meter udenfor kroppen. Det at være træt, så træt af bøvl, brok og negativt fyld i livet. At ville ud, væk!  Åhhh ja rejse langt væk og opleve livet på en anden måde, slippe alt og lade stå til.

Ja hvad skal vi mon tale om...

Kommentarer

Populære opslag