Flugten fra virkeligheden.

Jeg kan godt lide at se amerikanske serier. Alt lige fra krimi til drama. Sci fi not so much! Det er det bedste hurtige fix i kategorien, virkeligheds flugt. 

Nå man tumler med at få sat styr på tanker og har svært ved at finde hoved og hale i følelser så er det fantastisk og flygte ind i en fantasiverden hvor ingen er fuldkomne og så alligevel er. Det ender jo altid godt for det gode, så gør det jo nok også for mig! Selvfølgelig med den antagelse at jeg er one of the good guys!

Men det er farligt! Det er farligt at giver efter for lysten til at forsvinde ind i drømmeverdenen. For hvad hvis man ikke kan finde ude igen. Det er lige i disse dage det største issue. Kommer jeg i gang igen? Og ja det gør jeg skal jo på arbejdet i morgen, men syntes det er lidt farligt! 

Jeg glæder mig til at se kollegaer og børnene men der sidder en lille trold i maven og knurre. Knurre af verden og andre mennesker og det er der jeg har det svært for jeg har altid været vant til at omgås mennesker… jeg eeeeeeelsker mennesker og elsker at hænge ud, hygge og bare være med mennesker, bare ikke lige nu. 

Ved ikke hvorfor det pludselig er sådan, men gætter på at min psyke prøver at fortælle mig at den ikke har tid. Den har ikke tid til at investerer noget i andre og bestemt ikke tid til at tage noget ind fra andre, for psyken arbejder på højtryk med at lægge ting på plads på rette sted!

Derfor er det en fornøjelse at der er masser af nemt tv hele dagen og der er masser af ligegyldige facebookspil, for de virker på samme måde som tv serier. På den måde behøver jeg ikke at føle noget som helst! (her er brugt rigeligt med ironi!!!)

Og nej, jeg sidder heller ikke og stener tv hele dagen, for jeg skal jo ha ryddet op i det hoved, men må dog nogle gang have en lille pause fra tuderiet og alle de tanker der tumler rundt. Glæder mig meget til at skulle til psykolog igen på fredag.