Dag -1.
Idag gik turen til OUH til undersøgelse af nyrerne.
6.30 blev jeg hentet af FlexTrafik og kørt til Odense. Det var en flink chauffør og der var mulighed for en morfar på turen. Frygter den dag hvor man rammer ind i en snaksalig chauffør..
I morgen starter jeg så op på kemo og strålebehandling.
Jeg står på kanten af et forløb der er ukendt for mig. Det er så mærkeligt. Jeg ved ikke hvordan jeg vil reagere og om der bliver bivirkninger. Lige nu når man sidder i venteværelset og venter igen, virker det helt uoverskueligt at skulle dette hver dag i 5 uger. Jeg forstår egentlig ikke helt hvorfor region Sjælland patienter til Odense.... det ville være SÅ meget nemmere at komme til kbh. Nattesøvn bliver det heller ikke meget til. Det er piv svært at stoppe tankerne. Man kan ikke vente med at komme igang og samtidig gider man slet ikke at skulle slås med dette.
Det er svært at forholde sig til at der er noget inde i ens krop, som kan gøre en meget syg og det der er værre.
Nå men jeg vil prøve at finde på noget at lave til turene! Godt at jeg kan lide at høre lydbøger.
Kommentarer
Send en kommentar