Afsted til Odense igen.
Denne gang skal jeg igen i fuld narkose og gynækolog og onkolog skal mærke😳 hvorefter vi skal have en samtale.
Jeg snakkede med min forløbskoordinator igår om min oplevelse med lægen der ringede med mit svar. Koordinator sagde at intet er afgjort endnu og planen bliver lagt med mig imorgen. Det hjalp lidt på humøret at vide at en læge ikke sådan bare kan slynge afgørelse ud. Jeg tænker hun med fordel kun træne sine telefon skills!
Jeg fik også spurgt lidt ind til kræften og det har desværre spredt sig og de havde ikke fået det hele med. Det der er tilbage er dog ikke umiddelbart kræftceller men svære celleforandringer (stadiet før kræft) det var noget af en mavepuster, for jeg havde sat næsen op efter et andet resultat. Nu skal hovedet og tankerne så vende sig til at tilstanden er en anden. Det der fucker mest med min psyke er tanken om spredning. For hvor kan det så ikke ende😞 jeg prøver ikke at tage sorgerne på forskud for det får jeg intet ud af.
Nå men endnu en gang skal jeg nu møde fastende i Odense imorgen kl 9.00, så håber jeg bare at ventetiden ikke bliver som sidst! Og at jeg kommer hurtigere hjem når nu de ikke skal skære i mig denne gang.
Til gengæld er man frisk testet og coronafri så det er da altid noget!
Kommentarer
Send en kommentar