Sikke en redelighed.
Tankerne flyver rundt i mit hoved for tiden. Der er godt fyldt op og det er kommet på et par dage.
Jeg har det svært med arbejdet fordi jeg egentlig er rigtig god til mit job og får en masse faglig anerkendelse og skulderklap af ledelse og forældre og er vokset helt vildt med opgaven og det er jeg jo svært begejstret for men alligevel er der en bagside.
Bagsiden er at min job funktion gør at jeg er meget alene og i mit eget team. Jeg mangler det tætte kollegiale samarbejde og socialiseringen som er meget vigtig for mig. Jeg skaber oftest gode relationer med mine kollegaer når jeg starter på en ny arbejdsplads, men det har jeg ikke mulighed for og det har jeg det lidt svært med. For jeg har brug for lidt grin og lidt hyggesnak i hverdagen for at føle mig hjemme.
Så jeg er voldsomt splittet nu for jeg bliver snart tilbudt en fuldtidsstilling og vil jeg så have den? Fagligt JA DA i den grad for hvor er det fedt og jeg kan se det rykker, kollegialt NEJ TAK kommer i den grad til at føle mig ensom, logistisk HMMM ikke det bedste men lønmæssigt JA DA for det er så meget bedre end dagpenge og det er fast arbejde...
Sådan ville jeg have vendt og drejet det indtil i mandags, hvor ledelsen hev tæppet væk under fødderne på mig.
Pludselig gjorde jeg ikke mit job ordentligt. Der var en helt anden dagsorden for mit arbejde end jeg først havde forstået og end jeg kan honorer.
Lærere har tilsyneladende sat spørgsmålstegn ved mit virke, lærere som ikke er i mit team... Lærere som ikke har daglig gang i klassen... Sidst, lærere som gik til ledelsen med deres undren/kritik og ikke til mig!
Og sidst men ikke mindst skal jeg, grundet regler og beaukrati, søge min egen stilling til næste skole år.
En del tåre og et par søvnløse nætter senere, sidder vi nu idag og jeg har lige været inde hos mine ledere og meldt tilbage hvilket spor deres "lille snak" i mandags havde sat i mig og at jeg ikke ønsker at søge stillingen til næste skole år.
Jeg blev frygtelig emotionel som altid når det er svært, men det til trods, havde jeg forberedt mig og fik fremlagt det på en god måde. Da først chokket havde lagt sig i mandags og jeg havde snakket med min psykolog igår, kunne jeg nemlig sætte ord på det. Og nøj det var et chok, for som det læses i starten var min følelse af jobbet og mit virke, jo en hel anden og noget mere positiv og jeg havde på ingen måde følt at der var utilfredshed eller lignende under opsejling.
Gudhjælpe mig om de så ikke siger at når jeg så har skiftet mening om 14 dage skulle jeg jo bare søge stillingen. Fnys hvad regner de mig for...
Tilgengæld fik de et par gode råd med på vej til når der skal startes en ny op. At de nok skal gøre en hel del mere ud af at få den person med i klasseteamet.
Så, øv for hvor er det synd for de børn det kommer til at gå ud over og øv for det var et udfordrende og givtigt job. Jeg bliver bare nødt til at være tro mod mig selv og det betyder ikke at gå faglig på kompromis og ikke at arbejde ud fra de præmisser der sættes af ledere for at dække huller der ikke er bevillinger til, for puh det lugter langt væk.
Så ja, sikke en redelighed...
Jeg har det svært med arbejdet fordi jeg egentlig er rigtig god til mit job og får en masse faglig anerkendelse og skulderklap af ledelse og forældre og er vokset helt vildt med opgaven og det er jeg jo svært begejstret for men alligevel er der en bagside.
Bagsiden er at min job funktion gør at jeg er meget alene og i mit eget team. Jeg mangler det tætte kollegiale samarbejde og socialiseringen som er meget vigtig for mig. Jeg skaber oftest gode relationer med mine kollegaer når jeg starter på en ny arbejdsplads, men det har jeg ikke mulighed for og det har jeg det lidt svært med. For jeg har brug for lidt grin og lidt hyggesnak i hverdagen for at føle mig hjemme.
Så jeg er voldsomt splittet nu for jeg bliver snart tilbudt en fuldtidsstilling og vil jeg så have den? Fagligt JA DA i den grad for hvor er det fedt og jeg kan se det rykker, kollegialt NEJ TAK kommer i den grad til at føle mig ensom, logistisk HMMM ikke det bedste men lønmæssigt JA DA for det er så meget bedre end dagpenge og det er fast arbejde...
Sådan ville jeg have vendt og drejet det indtil i mandags, hvor ledelsen hev tæppet væk under fødderne på mig.
Pludselig gjorde jeg ikke mit job ordentligt. Der var en helt anden dagsorden for mit arbejde end jeg først havde forstået og end jeg kan honorer.
Lærere har tilsyneladende sat spørgsmålstegn ved mit virke, lærere som ikke er i mit team... Lærere som ikke har daglig gang i klassen... Sidst, lærere som gik til ledelsen med deres undren/kritik og ikke til mig!
Og sidst men ikke mindst skal jeg, grundet regler og beaukrati, søge min egen stilling til næste skole år.
En del tåre og et par søvnløse nætter senere, sidder vi nu idag og jeg har lige været inde hos mine ledere og meldt tilbage hvilket spor deres "lille snak" i mandags havde sat i mig og at jeg ikke ønsker at søge stillingen til næste skole år.
Jeg blev frygtelig emotionel som altid når det er svært, men det til trods, havde jeg forberedt mig og fik fremlagt det på en god måde. Da først chokket havde lagt sig i mandags og jeg havde snakket med min psykolog igår, kunne jeg nemlig sætte ord på det. Og nøj det var et chok, for som det læses i starten var min følelse af jobbet og mit virke, jo en hel anden og noget mere positiv og jeg havde på ingen måde følt at der var utilfredshed eller lignende under opsejling.
Gudhjælpe mig om de så ikke siger at når jeg så har skiftet mening om 14 dage skulle jeg jo bare søge stillingen. Fnys hvad regner de mig for...
Tilgengæld fik de et par gode råd med på vej til når der skal startes en ny op. At de nok skal gøre en hel del mere ud af at få den person med i klasseteamet.
Så, øv for hvor er det synd for de børn det kommer til at gå ud over og øv for det var et udfordrende og givtigt job. Jeg bliver bare nødt til at være tro mod mig selv og det betyder ikke at gå faglig på kompromis og ikke at arbejde ud fra de præmisser der sættes af ledere for at dække huller der ikke er bevillinger til, for puh det lugter langt væk.
Så ja, sikke en redelighed...
Kommentarer
Send en kommentar