At drømme om en bedre tid..

Nogle gange Drømmer jeg eller måske er det bare tanker, for kan man drømme om en tid der har været??? Nå men jeg tænker tit tilbage på dengang hvor.. ja nogle gange bare dengang. Det er ikke altid jeg føler jeg kan følge med udviklingen i mit liv. Tag nu ikke fejl, jeg holder meget af det hele, stort som småt, men nogle gange er der en lille trold inden i mig der råber op og siger, kan du huske da..

Og ja det kan jeg. Jeg kan huske da jeg var barn og ikke skulle tænke på indkomst, husleje og andet lignende, jeg kunne bare sidde på en stor sten og tænke over alt eller intet hvis jeg havde lyst. Jeg kan huske da jeg var ung, hmmm yngre, for helt rynken og grå er man jo ikke når man kun er på sit 33. år. Da jeg var yngre og syntes at hver dag var en fest og jeg dyrkede mine interesser og mig selv. Jeg kan huske tiden før barn hvor man kunne, vupti hive dage ud af kalenderen og tage steder hen eller tage højt og flot på hvor længe man var ude. Alt dette og meget meget mere kan jeg huske.

Så er det lige at jeg for tiden tumler med spørgsmålet hvorfor så ikke nu?? Det er jo ikke bare fordi man har fået barn. Altså, det fylder en del naturligvis, men han kan da være med til det meste. Og bare fordi man er det man kalder voksen, behøver man da ikke ligge låg på det barnlige.

Men hvorfor er det så jeg sidder her og tænker det var sjovere før i tiden. Jeg syntes jo også der er meget sjovt i hverdagen og mit liv generelt nu, men den følelse af frihed er ikke helt den samme. Jeg føler ikke helt jeg er herre over mit eget liv på samme måde, til dels nok fordi jeg også skal tage vare på andres liv nu. Hvad er det der stiller sig til hinder for at man kan føle som tidligere????

Alt det jeg i mit knap så stille sind gennemgår for tiden pisker op i disse overvejelser og spørgsmål og jeg sidder tilbage med ansvaret for at finde svaret. Det er F…. svært. For som sagt tidligere er jeg jo glad for min mand og skønne søn og resten af familien og alt det mit liv er blevet. Jeg dyrker egentlig også stadig mine interesser bare ikke helt i samme grad som før. Så hvad pokker laver den lille trold inden i mig???

Måske er det fordi det hele tiden går så stærkt. Jeg får lyst til at skrige STOOOOOOP og bare lige nå at tage det hele ind. Jeg hader den konstante følelse af: Bare hænge i lidt i nu så er der ferie eller lige et par travle dage men så har vi tid.. Den det tendens tid at man altid har noget man lige skal og så skal man leve livet.. Hvor dumme er vi lige(i hvert fald mig) livet er jo det der passerer mens man bare liiiige skal.. og når man er færdig.. ja så kommer der jo bare noget nyt!

Det er noget kliche fyldt men det er så frustrerende at man ikke kan få lov til at stoppe op og leve livet i et tempo hvor man kan følge med. Og det er her alle de onde voksen ting kommer ind i billedet. Husleje, regninger og alle de andre ting der tynger og bekymre, så man slet ikke kan få tid til at leve livet.
Alt det og meget mere tumler i hovedet, og jeg kæmper mig op af og hvis verden/samfundet/livet så ville holde op med at pille trinnene af stigen så ville det altså være lidt lettere!